FAQ
1. Hvad er decaler?
Decaler bruges til at dekorere keramik med. De brændes fast på keramikken i en 3. brænding og kan derefter tåle både opvaskemaskine og mikroovn. Alle vores decaler er fødevaregodkendte.
2. Hvorfor er decalerne gule, når jeg får dem?
Det gule skyldes måden decalerne bliver lavet på. Det forsvinder når de brændes og har ingen betydning for farven på det endelige resultat.
3. Hvordan skal decalerne brændes?
Decalerne skal brændes i en 3. brænding op til 880 grader. De kan godt brændes lavere, men vil så måske fremstå lidt mere matte. Men prøv dig frem og se, hvad der virker for dig.
4. Hvilke typer ler kan jeg bruge decalerne på?
Decalerne kan bruges på alle typer ler. Det er dog vigtigt at huske, at både glasur og lertype (især lerets farve) har en indflydelse på hvordan decalens farve opleves. Lyst ler gengiver farverne bedst. På mørkt ler kan det være
5. Kan decalerne bruges på forglødet ler?
Nej decalerne skal brændes fast i en 3. brænding, når leret er krympet alt det det skal. De behøver dog ikke lægges på glasur, men kan godt lægges på en skærv uden glasur.
6. Kan decalerne bruges på mat glasur?
Ja det kan de godt.
7. Kan jeg kun bruge decalerne på transparent glasur?
Nej decalerne kan også bruges på farvet glasur. Eller på ler uden glasur. Her anbefales det at lave en prøve for at se, hvordan det virker.
8. Må jeg putte decaler inden i mine kopper eller på mine tallerkner?
Ja det må du gerne. Alle vores decaler er godkendte til fødevarer.
9. Kan decalerne tåle opvaskemaskine?
Ja keramik med decaler på kan både tåle opvaskemaskine og mikroovn.
10. Kan decalerne tåle at komme i mikroovnen?
Ja, keramik med decaler på kan både tåle mikroovn og opvaskemaskine.
11. Kan jeg bruge farvede glasurer under mine decaler?
Ja det kan du godt. Men det er vigtigt at huske at jo lysere 'bunden' er, jo bedre er farvegengivelsen på decalen.
12. Kan jeg bruge decaler til ting der skal være udenfor/udendørs?
Ja det kan du godt. Vores decaler er UV-resistente og bliver derfor ikke blegede af sollys. Vores leverandør af toner og lamineringspapir garanterer en holdbarhed på op til 80 år.
13. Kan jeg lægge decalerne ovenpå hinanden?
Ja det kan du sagtens. De kan i hvert fald brændes i 3 lag. Ønsker du flere lag, så lav evt. en prøve først.
